Dernières nouvelles - Maritime Safety in Europe

 
Show/hide duplicate news articles.
<<10<12345678910>>>10
 
Show/hide duplicate news articles.
<<10<12345678910>>>10

Tools

Load latest edition

dimanche 22 janvier 2017

15 h 12 CET

Subscribe
RSS | MAP
EMM for iPadEMM for Android

Languages Collapse menu...Expand menu...

Select your languages

ar
az
be
bg
bs
ca
cs
da
de
el
en
es
et
fa
fi
fr
ga
ha
he
hi
hr
hu
hy
id
is
it
ja
ka
km
ko
ku
lb
lo
lt
lv
mk
mt
nl
no
pap
pl
ps
pt
ro
ru
rw
sk
sl
sq
sr
sv
sw
ta
th
tr
uk
ur
vi
zh
all
Show additional languagesHide additional languages

Interface:

Legend Collapse menu...Expand menu...

Quotes... Extracted quotes

Joseph Muscat said: “I was thinking of St Paul’s Bay while I was ,” External link

MaltaToday dimanche 22 janvier 2017 13 h 02 CET

Joseph Muscat said: “Our answer is that we will continue to work for a European agreement that discourages people from crossing illegally. But I want you to answer this: if I cannot take a call and it’s up to you to decide whether to save people off a sinking ship, what would you do? Do you want that child to drown?” External link

MaltaToday dimanche 22 janvier 2017 13 h 02 CET

Madonna Louise Veronica Ciccone told: "It took this horrific moment of darkness to wake us the f--k up," External link

news4jax dimanche 22 janvier 2017 02 h 47 CET

Madonna Louise Veronica Ciccone told: "It took this horrific moment of darkness to wake us the f--k up," External link

click2houston dimanche 22 janvier 2017 01 h 41 CET

Donna Martin said: “I wanted to show there’s more of us than them,” “It means we are powerful. Everything’s going to be OK” External link

wkrn samedi 21 janvier 2017 22 h 27 CET

Donna Martin said: “I wanted to show there’s more of us than them,” “It means we are powerful. Everything’s going to be OK” External link

wkrn samedi 21 janvier 2017 21 h 40 CET

Donald Trump declared: "The American carnage stops right here and right now" External link

island samedi 21 janvier 2017 21 h 34 CET

Alexey Miller said: “The rest of the amount will flow to the EU via the ‘Nord Stream-2’, [therefore], southern direction is now no longer necessary for the construction of gas transportation capacities more than 32 bcm/y,” External link

naturalgaseurope samedi 21 janvier 2017 12 h 22 CET

Alexander Novak said: “Moscow will wait for the formation of a new government for the granting of construction licenses for two of the four-stages of Turkish Stream” External link

naturalgaseurope samedi 21 janvier 2017 12 h 22 CET

Luca Cari said: "They are alive and we are talking to them" External link

skynews vendredi 20 janvier 2017 14 h 02 CET

Luca Cari said: "They are alive and we are talking to them" External link

msn-uk vendredi 20 janvier 2017 12 h 30 CET

Luca Cari said: "They are alive and we are talking to them" External link

skynews vendredi 20 janvier 2017 12 h 14 CET

Peter Jennings said: "The South China Sea is definitely a flashpoint because it is the area where we might find US aircraft and warships actually clashing with Chinese aircraft and warships and the possibility of an unintended shoot down of an aircraft or sinking of a ship I think is quite high," External link

abc-au vendredi 20 janvier 2017 09 h 23 CET

Peter Jennings said: "I think it is extremely unlikely. I think both countries would stop well ahead of escalation to broader military conflict. The truth right now is that for the next 10 years China is significantly over-matched by the military force America can bring to the table," External link

abc-au vendredi 20 janvier 2017 09 h 23 CET

James Brown said (about Donald Trump): "We don't know how Trump would handle some sort of conflict scenario with China or in Asia. We know that some members of his team have sharp views on China taking a more assertive approach. They point to the fact that Obama really got pushed around by China in the last eight years," External link

abc-au vendredi 20 janvier 2017 09 h 23 CET

Pier Carlo Padoan said: “It is expressing this disillusionment in terms of saying no to whatever the policy leaders suggest,” “This is a sign of a crisis” External link

omanobserver-om vendredi 20 janvier 2017 05 h 41 CET

Cristiano Ronaldo sier: - Jeg mener det største øyeblikket var å vinne EM. Det var første gang i Portugals historie. Du vet ikke hva det betyr for det portugisiske folket, det er stort. Personlig var det det største øyeblikket i karrièren. Det er selvfølgelig bra når du vinner Champions League, La Liga, Gullballen, Gullstøvelen. Men når du vinner noe for landet ditt er det helt annerledes. Følelsen du får av å vinne med Portugal er ikke den samme følelsen du får om du vinner med Argentina, Brasil eller Tyskland, External link

dagbladet vendredi 20 janvier 2017 05 h 33 CET

Cristiano Ronaldo sa: - Hvorfor jeg sliter med å score borte? Kan du nevne én spiller som har scoret mer på bortebane enn meg etter at jeg kom til Spania? Nei, nettopp. Det er ingen. Ha det bra, External link

dagbladet vendredi 20 janvier 2017 05 h 33 CET

Cristiano Ronaldo sa: - Straffer er alltid bingo. Man vet aldri hva som vil skje, men vi klarte å bruke erfaringen vår og score på alle straffene. Det er en utrolig kveld for oss. Helt fantastisk, External link

dagbladet vendredi 20 janvier 2017 05 h 33 CET

Cristiano Ronaldo sa: - De feiret som om de hadde vunnet EM eller noe liknende. Utrolig! Når de ikke prøvde å spille, men bare forsvarte seg, viste de etter min mening liten mentalitet, External link

dagbladet vendredi 20 janvier 2017 05 h 33 CET

Cristiano Ronaldo sa: - Jeg er så glad, dette er en av de beste dagene i livet mitt. Glem alle de individuelle trofeene, Champions League, dette som skjer nå, det er det lykkeligste øyeblikket i livet mitt. Jeg har grått tre eller fire ganger allerede, og min bror måtte trøste meg, External link

dagbladet vendredi 20 janvier 2017 05 h 33 CET

Cristiano Ronaldo sa: - Jeg er så glad, dette er en av de beste dagene i livet mitt. Glem alle de individuelle trofeene, Champions League, dette som skjer nå, det er det lykkeligste øyeblikket i livet mitt. Jeg har grått tre eller fire ganger allerede, og min bror måtte trøste meg, sa Ronaldo i en RØRT: Cristiano Ronaldo tok til tårene da EM-seieren var et faktum. Foto: AP Photo/Thibault Camus/NTB Scanpix , skrev Dagbladets Morten Pedersen etter finalen. Det er vanskelig å være uenig. Årets spiller i verden. EM-seieren var også en stor medvirkende årsak til at Ronaldo seinere ble kåret til årets spiller i verden med god margin, for det er en bred konsensus der ute om at de beste spillerne i verden også må levere på landslaget. Det gjelder særlig i sesonger hvor det er EM og VM. Bare se på Antoine Griezmann, som hadde en fantastisk sesong, men som ble stående med finale-tap i både Champions League og EM. Det holdt ikke i kåringene av Gullballen og Årets spiller. - 2016, wow. Jeg vil takke lagkameratene mine. Jeg var med å vinne det jeg kunne. Jeg vil takke alle som har stemt på meg. Priser taler for seg, External link

dagbladet vendredi 20 janvier 2017 05 h 33 CET

Thomas Tuchel told: "I would be lying if I said everything was fine," External link

deutschewelle-en jeudi 19 janvier 2017 21 h 03 CET

John Hart said: "Our mission is to make sure all students reach their fullest potential," External link

news-gazette jeudi 19 janvier 2017 15 h 36 CET

Inge André Olsen sier (about Bob Bradley): – Bob er fantastisk. Han kommer til å utfordre det norske systemet, hvilken retning skal vi gå, hvilke krav skal stilles innad og utad. Vi får impulser utenfra fra en som tør å utfordre og ta diskusjonene selv om noen vil føle seg tråkket på tærne. Jeg tror norsk fotball har godt av å få inn andre tanker, erfaringer og kunnskap fra en som har erfaring fra store kamper, store klubber og som har vært i landslagsfotballen, External link

VG lundi 16 janvier 2017 16 h 25 CET

Carl Bildt siger (about Donald Trump): »I den tid, jeg har fulgt politik, har jeg aldrig oplevet så stor usikkerhed. Også fordi den politik, Trump lagde frem i valgkampen, er et afgørende brud med traditionel amerikansk og republikansk politik på en række områder. Det gælder frihandel, men også synet på frihed og demokrati,« External link

politiken lundi 9 janvier 2017 15 h 31 CET

Carl Bildt siger: »Hvis man tager til Washington, som vi gør nu, så møder man oftest et temmelig negativt eftermæle. Men jeg deler faktisk ikke den vurdering« »Obama overtog en meget besværlig situation. Han håndterede den situation med en større bevidsthed om begrænsningerne for amerikansk magt, end hvad man ofte oplever i Washington. Det er svært at finde nogen i Washington, der ikke siger, at Obama begik en kæmpe fejl i Syrien i 2013, og at han skulle have indledt en bombekampagne. Det mener jeg ikke. Jeg tror, han gjorde det rigtige« External link

politiken lundi 9 janvier 2017 15 h 31 CET

David Greenberg siger (about Donald Trump): »Alle præsidenter bliver anklaget for at være den mest restriktive i historien. Man kan derfor ikke tage journalisternes anklage alvorligt. De kommer også til at sige det om Trump, og de har ikke studeret andre regeringers forhold til pressen« External link

politiken lundi 9 janvier 2017 15 h 31 CET

Carl Bildt siger: »Det kunne have gået endnu værre. Irak og Libyen er jo heller ikke ligefrem lysende eksempler til efterfølgelse, så det er svært at vide, hvordan det kunne have udviklet sig« External link

politiken lundi 9 janvier 2017 15 h 31 CET

James Risen skriver: »Regeringens hårdhændede tilgang repræsenterer et skarpt brud med traditionen« External link

politiken lundi 9 janvier 2017 15 h 31 CET

Carl Bildt siger: »Hvis man tager til Washington, som vi gør nu, så møder man oftest et temmelig negativt eftermæle. Men jeg deler faktisk ikke den vurdering« »Obama overtog en meget besværlig situation. Han håndterede den situation med en større bevidsthed om begrænsningerne for amerikansk magt, end hvad man ofte oplever i Washington. Det er svært at finde nogen i Washington, der ikke siger, at Obama begik en kæmpe fejl i Syrien i 2013, og at han skulle have indledt en bombekampagne. Det mener jeg ikke. Jeg tror, han gjorde det rigtige« External link

politiken lundi 9 janvier 2017 15 h 01 CET

David Greenberg siger (about Donald Trump): »Alle præsidenter bliver anklaget for at være den mest restriktive i historien. Man kan derfor ikke tage journalisternes anklage alvorligt. De kommer også til at sige det om Trump, og de har ikke studeret andre regeringers forhold til pressen« External link

politiken lundi 9 janvier 2017 15 h 01 CET

Carl Bildt siger: »Det kunne have gået endnu værre. Irak og Libyen er jo heller ikke ligefrem lysende eksempler til efterfølgelse, så det er svært at vide, hvordan det kunne have udviklet sig« External link

politiken lundi 9 janvier 2017 15 h 01 CET

James Risen skriver: »Regeringens hårdhændede tilgang repræsenterer et skarpt brud med traditionen« External link

politiken lundi 9 janvier 2017 15 h 01 CET

Benjamin Netanyahu sier: - Vi har identifisert gjerningsmannen, og ifølge etterforskningen vi har gjort, støtter han IS, External link

dagbladet lundi 9 janvier 2017 05 h 51 CET

Boerge Brende sier: – Våre tanker går til de pårørende til de drepte og familiene deres og til de sårede, External link

dagbladet lundi 9 janvier 2017 05 h 51 CET

Søren Kjeldsen siger: »Ja, men det ikke noget, der behøver at tage så lang tid. 20 minutter, måske. Så har jeg skrevet runden ned. For mig er det en fast rutine. Ligesom at børste tænder« External link

politiken dimanche 8 janvier 2017 13 h 20 CET

Søren Kjeldsen siger: – VM for hold. »Den var fantastisk at få med. Da jeg vandt Volvo Masters i 2008, var det stort. Men at vinde med Thor var bare helt anderledes. Ja ... det er ligesom med børn. Man har ingen favorit. De er bare forskellige«, External link

politiken dimanche 8 janvier 2017 13 h 20 CET

Søren Kjeldsen siger: – VM for hold. »Den var fantastisk at få med. Da jeg vandt Volvo Masters i 2008, var det stort. Men at vinde med Thor var bare helt anderledes. Ja ... det er ligesom med børn. Man har ingen favorit. De er bare forskellige«, siger Søren Kjeldsen. »Jeg respekterer virkelig det, som Thorbjørn formår på en golfbane. Jeg håber og tror, at han har det på samme måde som jeg. Selv om vi gør tingene vidt forskelligt. Men det er nok kærligheden til spillet. At vi går og tænker: Hold op, hvor er du bare god til det der. Det var meget specielt at vinde sammen med en anden spiller. Det har jeg aldrig prøvet før«. Triumfen med Thorbjørn Olesen gjorde samtidig golfåret 2016 til den bedste sæson for Søren Kjeldsen, der godt nok ikke vandt andre turneringer, men til gengæld spillede med i toppen af en række af de største og mest pengestærke turneringer på kalenderen. Samlet præmiesum i omegnen af 19 millioner kroner og en placering på verdensranglisten som nr. 48. Eller 290 pladser bedre end i sommeren 2014, da historien om den 41-årige golfspillers andet ridt mod stjernerne i virkeligheden begyndte. Da Søren Kjeldsen i juli det år stod i udkanten Paris og skulle slå ud til Alstrom Open de France, fyldte hans selvtillid ikke meget mere end den tee, han lagde bolden på. Det samme kunne man sige om hans indtjening. De dage, hvor han mærkede konstant fremgang og pænt økonomisk overskud, lå langt væk. Søren Kjeldsen var langt fra det niveau, der tidligere havde kastet tre European Tour-sejre af sig. »Jeg var helt ude af balance. Havde en masse dårlige tanker omkring mit spil. Jeg kunne ikke få noget til at fungere. Jeg trænede og trænede. Det har altid været min vej ud af problemerne. Men her virkede det bare ikke«, siger han. Det var bruddet med hans ven og daværende manager i 2009, der satte nedturen i gang. Ikke fordi han manglede ham. Men fordi manageren havde formøblet 3 millioner kroner, som Søren Kjeldsen havde deponeret hos ham. »Det ødelagde meget. Mit forhold til andre mennesker. Til økonomi. Det hele skulle ligesom tænkes om igen. Jeg følte mig enormt svigtet. Det fyldte bare så meget. Så når jeg stod på første tee, var mine tanker ikke, hvor de skulle være. Jeg havde for meget støj i bagagen. Og når man mangler 5 procent på touren, er konkurrencen altså så hård, at du bliver overhalet af 100 spillere«. »Det var det sværeste. Det at stille sig op foran andre. At være til skue. Jeg var bange for at blive til grin. Ganske enkelt. For det føltes så dårligt. Hele min krop var fyldt med en følelse af, at jeg skulle gå en 85’er. Der havde jeg lyst til at grave mig ned i et hul. Bare træne, til jeg havde en løsning. Men det kan man jo ikke. Det er jo ved turneringerne, jeg tjener mine penge«. 2014 åbnede med så dårlige resultater, at nordjyden kun havde rullet 500.000 ind i præmiepenge. Sammenholdt med udgifter til rejser, caddie, kost og logi var golfen blevet en underskudsforretning. Noget måtte gøres. Det var her i Paris, at Søren Kjeldsen ringede til sin tidligere mentalcoach Arne Nielsson. »Jeg elskede stadig golf og min træning. Også selv om det gjorde sindssygt ondt mentalt. Men jeg var fyldt med en bekymring. En angst for, at jeg ikke kunne finde ud af det mere, og at alle andre var bedre end mig. Jeg vidste, at jeg måtte ændre den måde, jeg trænede på, hvis jeg skulle genfinde mit spil. Og det hjalp Arne mig med«. En måned senere og kort før den store hjemlige European Tour-turnering Made in Denmark stod Søren Kjeldsen og Arne Nielsson på træningsbanen i Farum. Spilleren havde især store problemer med sin driver. Lige meget hvor meget han trænede, havde han en tendens til at ramme bolden med køllens hæl. »Så siger Arne: »Men kan du ikke bare slå den ude i spidsen af køllen?««, fortæller Søren Kjeldsen, der pænt forsøgte at forklare sin mentalcoach, hvordan traditionel golftræning hang sammen. At det handler om at analysere sig frem til, hvad der er galt, når golfsvinget ikke fungerer. For et golfsving er ikke bare et sving. Det er en intuitiv bevægelse, som en professionel golfspiller skal kunne foretage i søvne og med bind for øjnene. Og når man ikke kan det, er den gal. »Men Arne ville gerne se, at jeg gjorde det. Og så slog jeg den med spidsen«. Derefter efter kom turen til hælen. Og så til sidst midten af køllen. »»Altså, du har jo al den finmotorik. Hvordan kan du fortælle mig, at du ikke kan slå den, som du gerne vil?«. Arne fik mig til at mærke og fornemme min egen motorik på en anden måde end tidligere. Det handlede lige pludselig om at udforske og ikke om, hvad der er rigtigt og forkert. Fra den dag begyndte det at gå i den rigtige retning«. »Ja, det var det vel også. Men det virkede. I stedet for at fokusere på, hvornår jeg havde ’det’, og hvornår jeg ikke havde ’det’. Så begyndte jeg ud at gå for at lege med nogle forskellige fornemmelser, placere min bevidsthed et eller andet sted i kroppen, så jeg kunne mærke, hvordan jeg fungerede«, External link

politiken dimanche 8 janvier 2017 13 h 20 CET

Søren Kjeldsen siger: – VM for hold. »Den var fantastisk at få med. Da jeg vandt Volvo Masters i 2008, var det stort. Men at vinde med Thor var bare helt anderledes. Ja ... det er ligesom med børn. Man har ingen favorit. De er bare forskellige«, siger Søren Kjeldsen. »Jeg respekterer virkelig det, som Thorbjørn formår på en golfbane. Jeg håber og tror, at han har det på samme måde som jeg. Selv om vi gør tingene vidt forskelligt. Men det er nok kærligheden til spillet. At vi går og tænker: Hold op, hvor er du bare god til det der. Det var meget specielt at vinde sammen med en anden spiller. Det har jeg aldrig prøvet før«. Triumfen med Thorbjørn Olesen gjorde samtidig golfåret 2016 til den bedste sæson for Søren Kjeldsen, der godt nok ikke vandt andre turneringer, men til gengæld spillede med i toppen af en række af de største og mest pengestærke turneringer på kalenderen. Samlet præmiesum i omegnen af 19 millioner kroner og en placering på verdensranglisten som nr. 48. Eller 290 pladser bedre end i sommeren 2014, da historien om den 41-årige golfspillers andet ridt mod stjernerne i virkeligheden begyndte. Da Søren Kjeldsen i juli det år stod i udkanten Paris og skulle slå ud til Alstrom Open de France, fyldte hans selvtillid ikke meget mere end den tee, han lagde bolden på. Det samme kunne man sige om hans indtjening. De dage, hvor han mærkede konstant fremgang og pænt økonomisk overskud, lå langt væk. Søren Kjeldsen var langt fra det niveau, der tidligere havde kastet tre European Tour-sejre af sig. »Jeg var helt ude af balance. Havde en masse dårlige tanker omkring mit spil. Jeg kunne ikke få noget til at fungere. Jeg trænede og trænede. Det har altid været min vej ud af problemerne. Men her virkede det bare ikke«, siger han. Det var bruddet med hans ven og daværende manager i 2009, der satte nedturen i gang. Ikke fordi han manglede ham. Men fordi manageren havde formøblet 3 millioner kroner, som Søren Kjeldsen havde deponeret hos ham. »Det ødelagde meget. Mit forhold til andre mennesker. Til økonomi. Det hele skulle ligesom tænkes om igen. Jeg følte mig enormt svigtet. Det fyldte bare så meget. Så når jeg stod på første tee, var mine tanker ikke, hvor de skulle være. Jeg havde for meget støj i bagagen. Og når man mangler 5 procent på touren, er konkurrencen altså så hård, at du bliver overhalet af 100 spillere«. »Det var det sværeste. Det at stille sig op foran andre. At være til skue. Jeg var bange for at blive til grin. Ganske enkelt. For det føltes så dårligt. Hele min krop var fyldt med en følelse af, at jeg skulle gå en 85’er. Der havde jeg lyst til at grave mig ned i et hul. Bare træne, til jeg havde en løsning. Men det kan man jo ikke. Det er jo ved turneringerne, jeg tjener mine penge«. 2014 åbnede med så dårlige resultater, at nordjyden kun havde rullet 500.000 ind i præmiepenge. Sammenholdt med udgifter til rejser, caddie, kost og logi var golfen blevet en underskudsforretning. Noget måtte gøres. Det var her i Paris, at Søren Kjeldsen ringede til sin tidligere mentalcoach Arne Nielsson. »Jeg elskede stadig golf og min træning. Også selv om det gjorde sindssygt ondt mentalt. Men jeg var fyldt med en bekymring. En angst for, at jeg ikke kunne finde ud af det mere, og at alle andre var bedre end mig. Jeg vidste, at jeg måtte ændre den måde, jeg trænede på, hvis jeg skulle genfinde mit spil. Og det hjalp Arne mig med«. En måned senere og kort før den store hjemlige European Tour-turnering Made in Denmark stod Søren Kjeldsen og Arne Nielsson på træningsbanen i Farum. Spilleren havde især store problemer med sin driver. Lige meget hvor meget han trænede, havde han en tendens til at ramme bolden med køllens hæl. »Så siger Arne: »Men kan du ikke bare slå den ude i spidsen af køllen?««, fortæller Søren Kjeldsen, der pænt forsøgte at forklare sin mentalcoach, hvordan traditionel golftræning hang sammen. At det handler om at analysere sig frem til, hvad der er galt, når golfsvinget ikke fungerer. For et golfsving er ikke bare et sving. Det er en intuitiv bevægelse, som en professionel golfspiller skal kunne foretage i søvne og med bind for øjnene. Og når man ikke kan det, er den gal. »Men Arne ville gerne se, at jeg gjorde det. Og så slog jeg den med spidsen«. Derefter efter kom turen til hælen. Og så til sidst midten af køllen. »»Altså, du har jo al den finmotorik. Hvordan kan du fortælle mig, at du ikke kan slå den, som du gerne vil?«. Arne fik mig til at mærke og fornemme min egen motorik på en anden måde end tidligere. Det handlede lige pludselig om at udforske og ikke om, hvad der er rigtigt og forkert. Fra den dag begyndte det at gå i den rigtige retning«. »Ja, det var det vel også. Men det virkede. I stedet for at fokusere på, hvornår jeg havde ’det’, og hvornår jeg ikke havde ’det’. Så begyndte jeg ud at gå for at lege med nogle forskellige fornemmelser, placere min bevidsthed et eller andet sted i kroppen, så jeg kunne mærke, hvordan jeg fungerede«, siger Søren Kjeldsen, der på sin mentale rejse nu også har kastet sig ud i yoga. Siden sommeren 2014 har han talt med Arne Nielsson hver dag. Ligesom for at få ryddet op i tankerne. Langsomt kom det gode spil og resultaterne tilbage. I maj 2015 tog Søren Kjeldsen et afgørende skridt ud af krisen, da han vandt Irish Open. »I dag er jeg vildere med at træne, end jeg nogensinde har været. Det er, fordi jeg har været igennem det, jeg har været igennem de seneste år. Jeg kigger mere på proces og læring end på resultater af min træning. Derfor gør det heller ikke så ondt, når tingene ikke lykkes. For så har jeg lært noget nyt. Hvis du laver alt det arbejde, som jeg gør alene for at få resultater på banen, får man jo nogle alvorlige nederlag en gang imellem«. I 2016 kravlede Søren Kjeldsen de sidste meter op af hullet. Helt tilbage i verdenseliten. Der, hvor de store penge ruller. Sejren med Thorbjørn Olesen for en måned siden indbragte ham alene 9 millioner kroner. Men ligesom med træningen er Søren Kjeldsens syn på penge forvandlet efter nedturen. »Det er voldsomt at vinde 9 millioner kroner. Det er da helt uvirkeligt. Men jeg kender også bagsiden af sporten. Det er ikke mere end to år siden, at jeg tvivlede på, om jeg kunne blive ved med at retfærdiggøre over for mig selv og min familie at lave det, jeg lavede. Udgifterne var blevet større end indtægterne. Den har har jeg med mig hele tiden. Jeg ved, at hvis jeg spiller en dårlig måned og misser cuttet fire gange, koster det mig 35.000 kroner om ugen. Konkurrencen er benhård, så jeg kan havne tilbage i underskud, hvis jeg falder 5 procent i niveau«. »Ja. I forhold til hvor jeg er lige nu, så ja. Fordi jeg synes, at det er fedt«. Kvaliteten af videoen fra lufthavnen er grumset og pixeleret. På skærmen sidder golfspilleren Søren Kjeldsen. Øjnene er trætte, håret en smule uglet. Som man nu ser ud efter mere end et halvt døgn i en flykabine fra Melbourne til Dubai. Alligevel er Søren Kjeldsen fuld af eufori. En glæde, han har svært ved at holde i sig, men som virker underlig malplaceret, når man har været låst til et sæde på en 12.000 kilometers rejse gennem stratosfæren. Det er under et døgn, siden han vandt det uofficielle VM for hold med makkeren Thorbjørn Olesen. Sejren blev fejret med en hurtig bid mad og en øl på hotellet, inden lufthavnen inviterede til farvelkram og et vi ses igen. Ingen michelinrestauranter og champagnefester til den lyse morgen. Det er en golfspillers lod. Især når man har en familie, der venter hjemme i Fredensborg. Ægtefællen Charlotte og børnene Karla, Mads og Emil. »Det er svært at sætte ord på den følelse, som jeg har i kroppen ... efter den her uge ...«, External link

politiken dimanche 8 janvier 2017 13 h 20 CET

Søren Kjeldsen siger: – VM for hold. »Den var fantastisk at få med. Da jeg vandt Volvo Masters i 2008, var det stort. Men at vinde med Thor var bare helt anderledes. Ja ... det er ligesom med børn. Man har ingen favorit. De er bare forskellige«, siger Søren Kjeldsen. »Jeg respekterer virkelig det, som Thorbjørn formår på en golfbane. Jeg håber og tror, at han har det på samme måde som jeg. Selv om vi gør tingene vidt forskelligt. Men det er nok kærligheden til spillet. At vi går og tænker: Hold op, hvor er du bare god til det der. Det var meget specielt at vinde sammen med en anden spiller. Det har jeg aldrig prøvet før«. Triumfen med Thorbjørn Olesen gjorde samtidig golfåret 2016 til den bedste sæson for Søren Kjeldsen, der godt nok ikke vandt andre turneringer, men til gengæld spillede med i toppen af en række af de største og mest pengestærke turneringer på kalenderen. Samlet præmiesum i omegnen af 19 millioner kroner og en placering på verdensranglisten som nr. 48. Eller 290 pladser bedre end i sommeren 2014, da historien om den 41-årige golfspillers andet ridt mod stjernerne i virkeligheden begyndte. Da Søren Kjeldsen i juli det år stod i udkanten Paris og skulle slå ud til Alstrom Open de France, fyldte hans selvtillid ikke meget mere end den tee, han lagde bolden på. Det samme kunne man sige om hans indtjening. De dage, hvor han mærkede konstant fremgang og pænt økonomisk overskud, lå langt væk. Søren Kjeldsen var langt fra det niveau, der tidligere havde kastet tre European Tour-sejre af sig. »Jeg var helt ude af balance. Havde en masse dårlige tanker omkring mit spil. Jeg kunne ikke få noget til at fungere. Jeg trænede og trænede. Det har altid været min vej ud af problemerne. Men her virkede det bare ikke«, siger han. Det var bruddet med hans ven og daværende manager i 2009, der satte nedturen i gang. Ikke fordi han manglede ham. Men fordi manageren havde formøblet 3 millioner kroner, som Søren Kjeldsen havde deponeret hos ham. »Det ødelagde meget. Mit forhold til andre mennesker. Til økonomi. Det hele skulle ligesom tænkes om igen. Jeg følte mig enormt svigtet. Det fyldte bare så meget. Så når jeg stod på første tee, var mine tanker ikke, hvor de skulle være. Jeg havde for meget støj i bagagen. Og når man mangler 5 procent på touren, er konkurrencen altså så hård, at du bliver overhalet af 100 spillere«. »Det var det sværeste. Det at stille sig op foran andre. At være til skue. Jeg var bange for at blive til grin. Ganske enkelt. For det føltes så dårligt. Hele min krop var fyldt med en følelse af, at jeg skulle gå en 85’er. Der havde jeg lyst til at grave mig ned i et hul. Bare træne, til jeg havde en løsning. Men det kan man jo ikke. Det er jo ved turneringerne, jeg tjener mine penge«. 2014 åbnede med så dårlige resultater, at nordjyden kun havde rullet 500.000 ind i præmiepenge. Sammenholdt med udgifter til rejser, caddie, kost og logi var golfen blevet en underskudsforretning. Noget måtte gøres. Det var her i Paris, at Søren Kjeldsen ringede til sin tidligere mentalcoach Arne Nielsson. »Jeg elskede stadig golf og min træning. Også selv om det gjorde sindssygt ondt mentalt. Men jeg var fyldt med en bekymring. En angst for, at jeg ikke kunne finde ud af det mere, og at alle andre var bedre end mig. Jeg vidste, at jeg måtte ændre den måde, jeg trænede på, hvis jeg skulle genfinde mit spil. Og det hjalp Arne mig med«. En måned senere og kort før den store hjemlige European Tour-turnering Made in Denmark stod Søren Kjeldsen og Arne Nielsson på træningsbanen i Farum. Spilleren havde især store problemer med sin driver. Lige meget hvor meget han trænede, havde han en tendens til at ramme bolden med køllens hæl. »Så siger Arne: »Men kan du ikke bare slå den ude i spidsen af køllen?««, fortæller Søren Kjeldsen, der pænt forsøgte at forklare sin mentalcoach, hvordan traditionel golftræning hang sammen. At det handler om at analysere sig frem til, hvad der er galt, når golfsvinget ikke fungerer. For et golfsving er ikke bare et sving. Det er en intuitiv bevægelse, som en professionel golfspiller skal kunne foretage i søvne og med bind for øjnene. Og når man ikke kan det, er den gal. »Men Arne ville gerne se, at jeg gjorde det. Og så slog jeg den med spidsen«. Derefter efter kom turen til hælen. Og så til sidst midten af køllen. »»Altså, du har jo al den finmotorik. Hvordan kan du fortælle mig, at du ikke kan slå den, som du gerne vil?«. Arne fik mig til at mærke og fornemme min egen motorik på en anden måde end tidligere. Det handlede lige pludselig om at udforske og ikke om, hvad der er rigtigt og forkert. Fra den dag begyndte det at gå i den rigtige retning«. »Ja, det var det vel også. Men det virkede. I stedet for at fokusere på, hvornår jeg havde ’det’, og hvornår jeg ikke havde ’det’. Så begyndte jeg ud at gå for at lege med nogle forskellige fornemmelser, placere min bevidsthed et eller andet sted i kroppen, så jeg kunne mærke, hvordan jeg fungerede«, siger Søren Kjeldsen, der på sin mentale rejse nu også har kastet sig ud i yoga. Siden sommeren 2014 har han talt med Arne Nielsson hver dag. Ligesom for at få ryddet op i tankerne. Langsomt kom det gode spil og resultaterne tilbage. I maj 2015 tog Søren Kjeldsen et afgørende skridt ud af krisen, da han vandt Irish Open. »I dag er jeg vildere med at træne, end jeg nogensinde har været. Det er, fordi jeg har været igennem det, jeg har været igennem de seneste år. Jeg kigger mere på proces og læring end på resultater af min træning. Derfor gør det heller ikke så ondt, når tingene ikke lykkes. For så har jeg lært noget nyt. Hvis du laver alt det arbejde, som jeg gør alene for at få resultater på banen, får man jo nogle alvorlige nederlag en gang imellem«. I 2016 kravlede Søren Kjeldsen de sidste meter op af hullet. Helt tilbage i verdenseliten. Der, hvor de store penge ruller. Sejren med Thorbjørn Olesen for en måned siden indbragte ham alene 9 millioner kroner. Men ligesom med træningen er Søren Kjeldsens syn på penge forvandlet efter nedturen. »Det er voldsomt at vinde 9 millioner kroner. Det er da helt uvirkeligt. Men jeg kender også bagsiden af sporten. Det er ikke mere end to år siden, at jeg tvivlede på, om jeg kunne blive ved med at retfærdiggøre over for mig selv og min familie at lave det, jeg lavede. Udgifterne var blevet større end indtægterne. Den har har jeg med mig hele tiden. Jeg ved, at hvis jeg spiller en dårlig måned og misser cuttet fire gange, koster det mig 35.000 kroner om ugen. Konkurrencen er benhård, så jeg kan havne tilbage i underskud, hvis jeg falder 5 procent i niveau«. »Ja. I forhold til hvor jeg er lige nu, så ja. Fordi jeg synes, at det er fedt«. Kvaliteten af videoen fra lufthavnen er grumset og pixeleret. På skærmen sidder golfspilleren Søren Kjeldsen. Øjnene er trætte, håret en smule uglet. Som man nu ser ud efter mere end et halvt døgn i en flykabine fra Melbourne til Dubai. Alligevel er Søren Kjeldsen fuld af eufori. En glæde, han har svært ved at holde i sig, men som virker underlig malplaceret, når man har været låst til et sæde på en 12.000 kilometers rejse gennem stratosfæren. Det er under et døgn, siden han vandt det uofficielle VM for hold med makkeren Thorbjørn Olesen. Sejren blev fejret med en hurtig bid mad og en øl på hotellet, inden lufthavnen inviterede til farvelkram og et vi ses igen. Ingen michelinrestauranter og champagnefester til den lyse morgen. Det er en golfspillers lod. Især når man har en familie, der venter hjemme i Fredensborg. Ægtefællen Charlotte og børnene Karla, Mads og Emil. »Det er svært at sætte ord på den følelse, som jeg har i kroppen ... efter den her uge ...«, siger Søren Kjeldsen på sin facebookvideo, inden han med et »øhhhhh« alligevel sætter gang i en næsten uafbrudt strøm af ord gennem fire minutter. »Jeg tænker selvfølgelig på vores familier, som jo er der i tykt og tyndt. Og som er der, når det gør rigtig ondt, og når det går rigtig godt. I dag er jeg selvfølgelig utrolig glad og utrolig taknemmelig for at være i den situation, som jeg er i, og glæder mig til at komme hjem og dele den her fantastiske oplevelse og succes«. I golfklubben The Scandinavian nogle uger senere er Søren Kjeldsen netop færdig med at slå lidt bolde fra sit helt eget teested. Egentlig var det til ære for et tv-hold fra TV 2, der var forbi for at lave nogle optagelser med den nyslåede verdensmester. Men tjenesten er let gjort for vendelboen, der hellere end gerne vil tage toppen af den rastløshed, der altid hober sig op i hans krop, når der bliver for langt mellem træningerne. »Ja, det var helt dejligt«, udbryder han på vej ind i Henning Larsens monumentale skiferbeklædte klubhus. Men rastløsheden, de mange træningstimer og mere end 200 rejsedage i forbindelse med turneringer er ikke kun en glæde. Det er også en udfordring, når man som Søren Kjeldsen også er far og ægtefælle. Eller et grundvilkår, som Søren Kjeldsen kalder det. »Prøv at høre: De fleste mennesker er hjemme hver dag med deres familier. Kigger man på skilsmisseprocenten, så går det jo ikke skidegodt, vel? Jeg ved ikke, om mine odds er bedre eller ringere, selv om vi har indrettet os lidt specielt«, External link

politiken dimanche 8 janvier 2017 13 h 20 CET

Søren Kjeldsen siger: – VM for hold. »Den var fantastisk at få med. Da jeg vandt Volvo Masters i 2008, var det stort. Men at vinde med Thor var bare helt anderledes. Ja ... det er ligesom med børn. Man har ingen favorit. De er bare forskellige«, siger Søren Kjeldsen. »Jeg respekterer virkelig det, som Thorbjørn formår på en golfbane. Jeg håber og tror, at han har det på samme måde som jeg. Selv om vi gør tingene vidt forskelligt. Men det er nok kærligheden til spillet. At vi går og tænker: Hold op, hvor er du bare god til det der. Det var meget specielt at vinde sammen med en anden spiller. Det har jeg aldrig prøvet før«. Triumfen med Thorbjørn Olesen gjorde samtidig golfåret 2016 til den bedste sæson for Søren Kjeldsen, der godt nok ikke vandt andre turneringer, men til gengæld spillede med i toppen af en række af de største og mest pengestærke turneringer på kalenderen. Samlet præmiesum i omegnen af 19 millioner kroner og en placering på verdensranglisten som nr. 48. Eller 290 pladser bedre end i sommeren 2014, da historien om den 41-årige golfspillers andet ridt mod stjernerne i virkeligheden begyndte. Da Søren Kjeldsen i juli det år stod i udkanten Paris og skulle slå ud til Alstrom Open de France, fyldte hans selvtillid ikke meget mere end den tee, han lagde bolden på. Det samme kunne man sige om hans indtjening. De dage, hvor han mærkede konstant fremgang og pænt økonomisk overskud, lå langt væk. Søren Kjeldsen var langt fra det niveau, der tidligere havde kastet tre European Tour-sejre af sig. »Jeg var helt ude af balance. Havde en masse dårlige tanker omkring mit spil. Jeg kunne ikke få noget til at fungere. Jeg trænede og trænede. Det har altid været min vej ud af problemerne. Men her virkede det bare ikke«, siger han. Det var bruddet med hans ven og daværende manager i 2009, der satte nedturen i gang. Ikke fordi han manglede ham. Men fordi manageren havde formøblet 3 millioner kroner, som Søren Kjeldsen havde deponeret hos ham. »Det ødelagde meget. Mit forhold til andre mennesker. Til økonomi. Det hele skulle ligesom tænkes om igen. Jeg følte mig enormt svigtet. Det fyldte bare så meget. Så når jeg stod på første tee, var mine tanker ikke, hvor de skulle være. Jeg havde for meget støj i bagagen. Og når man mangler 5 procent på touren, er konkurrencen altså så hård, at du bliver overhalet af 100 spillere«. »Det var det sværeste. Det at stille sig op foran andre. At være til skue. Jeg var bange for at blive til grin. Ganske enkelt. For det føltes så dårligt. Hele min krop var fyldt med en følelse af, at jeg skulle gå en 85’er. Der havde jeg lyst til at grave mig ned i et hul. Bare træne, til jeg havde en løsning. Men det kan man jo ikke. Det er jo ved turneringerne, jeg tjener mine penge«. 2014 åbnede med så dårlige resultater, at nordjyden kun havde rullet 500.000 ind i præmiepenge. Sammenholdt med udgifter til rejser, caddie, kost og logi var golfen blevet en underskudsforretning. Noget måtte gøres. Det var her i Paris, at Søren Kjeldsen ringede til sin tidligere mentalcoach Arne Nielsson. »Jeg elskede stadig golf og min træning. Også selv om det gjorde sindssygt ondt mentalt. Men jeg var fyldt med en bekymring. En angst for, at jeg ikke kunne finde ud af det mere, og at alle andre var bedre end mig. Jeg vidste, at jeg måtte ændre den måde, jeg trænede på, hvis jeg skulle genfinde mit spil. Og det hjalp Arne mig med«. En måned senere og kort før den store hjemlige European Tour-turnering Made in Denmark stod Søren Kjeldsen og Arne Nielsson på træningsbanen i Farum. Spilleren havde især store problemer med sin driver. Lige meget hvor meget han trænede, havde han en tendens til at ramme bolden med køllens hæl. »Så siger Arne: »Men kan du ikke bare slå den ude i spidsen af køllen?««, fortæller Søren Kjeldsen, der pænt forsøgte at forklare sin mentalcoach, hvordan traditionel golftræning hang sammen. At det handler om at analysere sig frem til, hvad der er galt, når golfsvinget ikke fungerer. For et golfsving er ikke bare et sving. Det er en intuitiv bevægelse, som en professionel golfspiller skal kunne foretage i søvne og med bind for øjnene. Og når man ikke kan det, er den gal. »Men Arne ville gerne se, at jeg gjorde det. Og så slog jeg den med spidsen«. Derefter efter kom turen til hælen. Og så til sidst midten af køllen. »»Altså, du har jo al den finmotorik. Hvordan kan du fortælle mig, at du ikke kan slå den, som du gerne vil?«. Arne fik mig til at mærke og fornemme min egen motorik på en anden måde end tidligere. Det handlede lige pludselig om at udforske og ikke om, hvad der er rigtigt og forkert. Fra den dag begyndte det at gå i den rigtige retning«. »Ja, det var det vel også. Men det virkede. I stedet for at fokusere på, hvornår jeg havde ’det’, og hvornår jeg ikke havde ’det’. Så begyndte jeg ud at gå for at lege med nogle forskellige fornemmelser, placere min bevidsthed et eller andet sted i kroppen, så jeg kunne mærke, hvordan jeg fungerede«, siger Søren Kjeldsen, der på sin mentale rejse nu også har kastet sig ud i yoga. Siden sommeren 2014 har han talt med Arne Nielsson hver dag. Ligesom for at få ryddet op i tankerne. Langsomt kom det gode spil og resultaterne tilbage. I maj 2015 tog Søren Kjeldsen et afgørende skridt ud af krisen, da han vandt Irish Open. »I dag er jeg vildere med at træne, end jeg nogensinde har været. Det er, fordi jeg har været igennem det, jeg har været igennem de seneste år. Jeg kigger mere på proces og læring end på resultater af min træning. Derfor gør det heller ikke så ondt, når tingene ikke lykkes. For så har jeg lært noget nyt. Hvis du laver alt det arbejde, som jeg gør alene for at få resultater på banen, får man jo nogle alvorlige nederlag en gang imellem«. I 2016 kravlede Søren Kjeldsen de sidste meter op af hullet. Helt tilbage i verdenseliten. Der, hvor de store penge ruller. Sejren med Thorbjørn Olesen for en måned siden indbragte ham alene 9 millioner kroner. Men ligesom med træningen er Søren Kjeldsens syn på penge forvandlet efter nedturen. »Det er voldsomt at vinde 9 millioner kroner. Det er da helt uvirkeligt. Men jeg kender også bagsiden af sporten. Det er ikke mere end to år siden, at jeg tvivlede på, om jeg kunne blive ved med at retfærdiggøre over for mig selv og min familie at lave det, jeg lavede. Udgifterne var blevet større end indtægterne. Den har har jeg med mig hele tiden. Jeg ved, at hvis jeg spiller en dårlig måned og misser cuttet fire gange, koster det mig 35.000 kroner om ugen. Konkurrencen er benhård, så jeg kan havne tilbage i underskud, hvis jeg falder 5 procent i niveau«. »Ja. I forhold til hvor jeg er lige nu, så ja. Fordi jeg synes, at det er fedt«. Kvaliteten af videoen fra lufthavnen er grumset og pixeleret. På skærmen sidder golfspilleren Søren Kjeldsen. Øjnene er trætte, håret en smule uglet. Som man nu ser ud efter mere end et halvt døgn i en flykabine fra Melbourne til Dubai. Alligevel er Søren Kjeldsen fuld af eufori. En glæde, han har svært ved at holde i sig, men som virker underlig malplaceret, når man har været låst til et sæde på en 12.000 kilometers rejse gennem stratosfæren. Det er under et døgn, siden han vandt det uofficielle VM for hold med makkeren Thorbjørn Olesen. Sejren blev fejret med en hurtig bid mad og en øl på hotellet, inden lufthavnen inviterede til farvelkram og et vi ses igen. Ingen michelinrestauranter og champagnefester til den lyse morgen. Det er en golfspillers lod. Især når man har en familie, der venter hjemme i Fredensborg. Ægtefællen Charlotte og børnene Karla, Mads og Emil. »Det er svært at sætte ord på den følelse, som jeg har i kroppen ... efter den her uge ...«, siger Søren Kjeldsen på sin facebookvideo, inden han med et »øhhhhh« alligevel sætter gang i en næsten uafbrudt strøm af ord gennem fire minutter. »Jeg tænker selvfølgelig på vores familier, som jo er der i tykt og tyndt. Og som er der, når det gør rigtig ondt, og når det går rigtig godt. I dag er jeg selvfølgelig utrolig glad og utrolig taknemmelig for at være i den situation, som jeg er i, og glæder mig til at komme hjem og dele den her fantastiske oplevelse og succes«. I golfklubben The Scandinavian nogle uger senere er Søren Kjeldsen netop færdig med at slå lidt bolde fra sit helt eget teested. Egentlig var det til ære for et tv-hold fra TV 2, der var forbi for at lave nogle optagelser med den nyslåede verdensmester. Men tjenesten er let gjort for vendelboen, der hellere end gerne vil tage toppen af den rastløshed, der altid hober sig op i hans krop, når der bliver for langt mellem træningerne. »Ja, det var helt dejligt«, udbryder han på vej ind i Henning Larsens monumentale skiferbeklædte klubhus. Men rastløsheden, de mange træningstimer og mere end 200 rejsedage i forbindelse med turneringer er ikke kun en glæde. Det er også en udfordring, når man som Søren Kjeldsen også er far og ægtefælle. Eller et grundvilkår, som Søren Kjeldsen kalder det. »Prøv at høre: De fleste mennesker er hjemme hver dag med deres familier. Kigger man på skilsmisseprocenten, så går det jo ikke skidegodt, vel? Jeg ved ikke, om mine odds er bedre eller ringere, selv om vi har indrettet os lidt specielt«, siger Søren Kjeldsen. Søren og Charlotte Kjeldsen er ikke bare gift. De har også et professionelt partnerskab. Det er Charlotte Kjeldsen, der holder styr på økonomien, rejserne og hotellerne, som Søren Kjeldsens personlige assistent. Derfor er golfen blevet et familieprojekt for familien Kjeldsen. »Jeg har jo en kæmpe, kæmpe fordel. Jeg har jo været sammen med Charlotte, lige siden jeg gik i gymnasiet. Så vi har fundet vores måde at gøre det på. Men skulle jeg starte et nyt forhold i dag, så ville det være svært at vænne sig til sådan et liv. Charlotte har til gengæld været med hele vejen. Det er en af vores styrker. Vi har altid vidst, hvad der ventede forude. Også de mange dage, hvor vi er hver for sig«. Fravalg og fravær er heller ikke noget nyt for Søren Kjeldsen. De har stort set fulgt ham, siden han fik en golfkølle i hånden første gang i Brønderslev Golfklub. Da var han 4 år. »Jeg var bidt af golf fra begyndelsen. Da jeg var 11, begyndte jeg at tage det ret seriøst. Det var der, jeg vidste, at jeg ville være professionel. Da jeg var 14-15 år, trænede jeg virkelig meget. Det var mit fokus. Hele tiden«, External link

politiken dimanche 8 janvier 2017 13 h 20 CET

Søren Kjeldsen siger: – Diageo Championship at Gleneagles – kom børn ind i billedet. »Det er ikke altid let at være uden dem. Det er det i den grad ikke. Men det er bare et vilkår, hvis man vil være med der, hvor jeg er. Men de har så heller aldrig prøvet andet. Det er ikke noget, som jeg skal vænne dem til. Der er selvfølgelig nogle gode ting ved det, men også nogle dårlige. Og jeg ved godt, at det kan være irriterende, at far aldrig er der«, External link

politiken dimanche 8 janvier 2017 13 h 20 CET

Søren Kjeldsen siger: – Diageo Championship at Gleneagles – kom børn ind i billedet. »Det er ikke altid let at være uden dem. Det er det i den grad ikke. Men det er bare et vilkår, hvis man vil være med der, hvor jeg er. Men de har så heller aldrig prøvet andet. Det er ikke noget, som jeg skal vænne dem til. Der er selvfølgelig nogle gode ting ved det, men også nogle dårlige. Og jeg ved godt, at det kan være irriterende, at far aldrig er der«, siger Søren Kjeldsen, der til gengæld har glæde af sine børn under så mange turneringer i udlandet, som skole og lektier tillader. Det har blandt givet drengene Mads og Emil, der begge er ferme golfspillere, tjanser som caddie for far på Augusta National ved den uhøjtidelige par 3-turnering forud for en af sportens største begivenheder, The Masters. »Det er svært at sige for mig. Jeg fornemmer det ikke rigtigt. Et eller andet sted håber jeg bare, at de kan mærke, at de har en far, som er glad for det, han laver. Og så privilegerede er alle ikke«. »Der er ingen forskel på, om jeg kommer hjem fra Australien med en flot titel eller fra en træningsrunde. De er lige glade. Emil, som er den ældste på 13, går meget op i golf og følger rigtig meget med i, hvordan jeg klarer mig. Men når vi ses, så ses vi, og så overskygger det alt muligt andet. Heldigvis. Hvis han hænger med mulen, hver gang jeg misser et cut, så er det altså op ad bakke«. »Det er da også lidt voldsomt. Charlotte synes da indimellem, at det er underligt, at jeg ikke har store behov og mere lyst til at slå helt fra. Men det har jeg virkelig ikke. Jeg elsker at komme ud hver dag. Lige nu har jeg fire uger, hvor der ikke er nogen turneringer, hvor jeg bare er hjemme. Men jeg vil bare ud. Jeg kan ikke lade være med at fortsætte det, som jeg har gang i. Udvikle mig. Det betyder ikke, at jeg ikke også vil være sammen med børnene og Charlotte. Men det er vigtigt for mig at få mit lille fix hver dag«. »Jeg vil hellere se det på en anden måde. Lige nu har de en far, der elsker det, han laver. Til gengæld har de også en far, der, når han er hjemme, er det meget mere, end de fleste andre forældre er det, når de kommer hjem efter en lang arbejdsdag. Jeg er meget bevidst om at være den bedste far, som jeg kan være for dem. Men jeg vil også gerne lære dem, at alt har en pris. Og hvis man vil være dygtig, må man også vælge fra. Der er ting, som du siger nej til. Så længe jeg føler, at jeg kan retfærdiggøre det og kan være den far, som jeg gerne vil være, så er det prisen værd«. Foreløbig har han kunnet det i 21 år og gennem 536 turneringer på European Tour – flest af alle danske golfspillere. Men når dåbsattesten viser 41 år, og når han efterhånden er den sidste fra det gyldne kuld fra begyndelsen af 00’erne med Thomas Bjørn, Anders Hansen og Søren Hansen, der spiller regelmæssigt ved de store turneringer, melder spørgsmålet sig også, hvor længe festen kan fortsætte. »Uh, det ved jeg ikke. Jeg er bedre, end jeg nogensinde har været, så at gå og kigge på en slutdato, ville være spild af energi. Jeg ved godt, at min krop med tiden vil blive mindre smidig og at det kan give nogle problemer. Men jeg mærker det ikke endnu. Det værste er, at jeg elsker det, og så kører jeg bare på, så længe jeg kan«. »Altså, jeg er jo så specialiseret, at det gør helt ondt. Så det er ikke, fordi jeg står med et supergodt alternativ. Golfen har taget al min professionelle opmærksomhed. Jeg er ikke sådan en, der tænker, at jeg også godt kunne tænke mig et eller andet andet. Overhovedet ikke. Jeg elsker det her så meget og det fylder så meget, at der ikke er noget andet. Jeg har lyst til at komme ud at slå nogle bolde«. »Ja, det kunne jeg sagtens forestille mig. Hvorfor skulle jeg lade være, når jeg nu elsker at gøre det«, External link

politiken dimanche 8 janvier 2017 13 h 20 CET

Søren Kjeldsen siger: – Diageo Championship at Gleneagles – kom børn ind i billedet. »Det er ikke altid let at være uden dem. Det er det i den grad ikke. Men det er bare et vilkår, hvis man vil være med der, hvor jeg er. Men de har så heller aldrig prøvet andet. Det er ikke noget, som jeg skal vænne dem til. Der er selvfølgelig nogle gode ting ved det, men også nogle dårlige. Og jeg ved godt, at det kan være irriterende, at far aldrig er der«, siger Søren Kjeldsen, der til gengæld har glæde af sine børn under så mange turneringer i udlandet, som skole og lektier tillader. Det har blandt givet drengene Mads og Emil, der begge er ferme golfspillere, tjanser som caddie for far på Augusta National ved den uhøjtidelige par 3-turnering forud for en af sportens største begivenheder, The Masters. »Det er svært at sige for mig. Jeg fornemmer det ikke rigtigt. Et eller andet sted håber jeg bare, at de kan mærke, at de har en far, som er glad for det, han laver. Og så privilegerede er alle ikke«. »Der er ingen forskel på, om jeg kommer hjem fra Australien med en flot titel eller fra en træningsrunde. De er lige glade. Emil, som er den ældste på 13, går meget op i golf og følger rigtig meget med i, hvordan jeg klarer mig. Men når vi ses, så ses vi, og så overskygger det alt muligt andet. Heldigvis. Hvis han hænger med mulen, hver gang jeg misser et cut, så er det altså op ad bakke«. »Det er da også lidt voldsomt. Charlotte synes da indimellem, at det er underligt, at jeg ikke har store behov og mere lyst til at slå helt fra. Men det har jeg virkelig ikke. Jeg elsker at komme ud hver dag. Lige nu har jeg fire uger, hvor der ikke er nogen turneringer, hvor jeg bare er hjemme. Men jeg vil bare ud. Jeg kan ikke lade være med at fortsætte det, som jeg har gang i. Udvikle mig. Det betyder ikke, at jeg ikke også vil være sammen med børnene og Charlotte. Men det er vigtigt for mig at få mit lille fix hver dag«. »Jeg vil hellere se det på en anden måde. Lige nu har de en far, der elsker det, han laver. Til gengæld har de også en far, der, når han er hjemme, er det meget mere, end de fleste andre forældre er det, når de kommer hjem efter en lang arbejdsdag. Jeg er meget bevidst om at være den bedste far, som jeg kan være for dem. Men jeg vil også gerne lære dem, at alt har en pris. Og hvis man vil være dygtig, må man også vælge fra. Der er ting, som du siger nej til. Så længe jeg føler, at jeg kan retfærdiggøre det og kan være den far, som jeg gerne vil være, så er det prisen værd«. Foreløbig har han kunnet det i 21 år og gennem 536 turneringer på European Tour – flest af alle danske golfspillere. Men når dåbsattesten viser 41 år, og når han efterhånden er den sidste fra det gyldne kuld fra begyndelsen af 00’erne med Thomas Bjørn, Anders Hansen og Søren Hansen, der spiller regelmæssigt ved de store turneringer, melder spørgsmålet sig også, hvor længe festen kan fortsætte. »Uh, det ved jeg ikke. Jeg er bedre, end jeg nogensinde har været, så at gå og kigge på en slutdato, ville være spild af energi. Jeg ved godt, at min krop med tiden vil blive mindre smidig og at det kan give nogle problemer. Men jeg mærker det ikke endnu. Det værste er, at jeg elsker det, og så kører jeg bare på, så længe jeg kan«. »Altså, jeg er jo så specialiseret, at det gør helt ondt. Så det er ikke, fordi jeg står med et supergodt alternativ. Golfen har taget al min professionelle opmærksomhed. Jeg er ikke sådan en, der tænker, at jeg også godt kunne tænke mig et eller andet andet. Overhovedet ikke. Jeg elsker det her så meget og det fylder så meget, at der ikke er noget andet. Jeg har lyst til at komme ud at slå nogle bolde«. »Ja, det kunne jeg sagtens forestille mig. Hvorfor skulle jeg lade være, når jeg nu elsker at gøre det«, siger Søren Kjeldsen. Solen bager ind af den flere meter høje vinduesfacade ud mod The Scandinavians gamle banes 18. hul. Selv om Søren Kjeldsen sidder med ryggen til ruderne, må han knibe ansigtsmusklerne en anelse sammen for at skærme for sollyset, der finder spejling i alle klubhusets blanke overflader. Rynkerne spreder fine vifter omkring øjnene og afslører, at det er længe siden, at golfspilleren gik under betegnelsen talent. »Det er fantastisk, at man som 41-årig sportsmand kan starte et helt nyt kapitel i karrieren. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan mit spil udvikler sig i et nyt miljø. Og jeg glæder mig til at blive kastet ud på dybt vand«, External link

politiken dimanche 8 janvier 2017 13 h 20 CET

Søren Kjeldsen siger: – Diageo Championship at Gleneagles – kom børn ind i billedet. »Det er ikke altid let at være uden dem. Det er det i den grad ikke. Men det er bare et vilkår, hvis man vil være med der, hvor jeg er. Men de har så heller aldrig prøvet andet. Det er ikke noget, som jeg skal vænne dem til. Der er selvfølgelig nogle gode ting ved det, men også nogle dårlige. Og jeg ved godt, at det kan være irriterende, at far aldrig er der«, siger Søren Kjeldsen, der til gengæld har glæde af sine børn under så mange turneringer i udlandet, som skole og lektier tillader. Det har blandt givet drengene Mads og Emil, der begge er ferme golfspillere, tjanser som caddie for far på Augusta National ved den uhøjtidelige par 3-turnering forud for en af sportens største begivenheder, The Masters. »Det er svært at sige for mig. Jeg fornemmer det ikke rigtigt. Et eller andet sted håber jeg bare, at de kan mærke, at de har en far, som er glad for det, han laver. Og så privilegerede er alle ikke«. »Der er ingen forskel på, om jeg kommer hjem fra Australien med en flot titel eller fra en træningsrunde. De er lige glade. Emil, som er den ældste på 13, går meget op i golf og følger rigtig meget med i, hvordan jeg klarer mig. Men når vi ses, så ses vi, og så overskygger det alt muligt andet. Heldigvis. Hvis han hænger med mulen, hver gang jeg misser et cut, så er det altså op ad bakke«. »Det er da også lidt voldsomt. Charlotte synes da indimellem, at det er underligt, at jeg ikke har store behov og mere lyst til at slå helt fra. Men det har jeg virkelig ikke. Jeg elsker at komme ud hver dag. Lige nu har jeg fire uger, hvor der ikke er nogen turneringer, hvor jeg bare er hjemme. Men jeg vil bare ud. Jeg kan ikke lade være med at fortsætte det, som jeg har gang i. Udvikle mig. Det betyder ikke, at jeg ikke også vil være sammen med børnene og Charlotte. Men det er vigtigt for mig at få mit lille fix hver dag«. »Jeg vil hellere se det på en anden måde. Lige nu har de en far, der elsker det, han laver. Til gengæld har de også en far, der, når han er hjemme, er det meget mere, end de fleste andre forældre er det, når de kommer hjem efter en lang arbejdsdag. Jeg er meget bevidst om at være den bedste far, som jeg kan være for dem. Men jeg vil også gerne lære dem, at alt har en pris. Og hvis man vil være dygtig, må man også vælge fra. Der er ting, som du siger nej til. Så længe jeg føler, at jeg kan retfærdiggøre det og kan være den far, som jeg gerne vil være, så er det prisen værd«. Foreløbig har han kunnet det i 21 år og gennem 536 turneringer på European Tour – flest af alle danske golfspillere. Men når dåbsattesten viser 41 år, og når han efterhånden er den sidste fra det gyldne kuld fra begyndelsen af 00’erne med Thomas Bjørn, Anders Hansen og Søren Hansen, der spiller regelmæssigt ved de store turneringer, melder spørgsmålet sig også, hvor længe festen kan fortsætte. »Uh, det ved jeg ikke. Jeg er bedre, end jeg nogensinde har været, så at gå og kigge på en slutdato, ville være spild af energi. Jeg ved godt, at min krop med tiden vil blive mindre smidig og at det kan give nogle problemer. Men jeg mærker det ikke endnu. Det værste er, at jeg elsker det, og så kører jeg bare på, så længe jeg kan«. »Altså, jeg er jo så specialiseret, at det gør helt ondt. Så det er ikke, fordi jeg står med et supergodt alternativ. Golfen har taget al min professionelle opmærksomhed. Jeg er ikke sådan en, der tænker, at jeg også godt kunne tænke mig et eller andet andet. Overhovedet ikke. Jeg elsker det her så meget og det fylder så meget, at der ikke er noget andet. Jeg har lyst til at komme ud at slå nogle bolde«. »Ja, det kunne jeg sagtens forestille mig. Hvorfor skulle jeg lade være, når jeg nu elsker at gøre det«, siger Søren Kjeldsen. Solen bager ind af den flere meter høje vinduesfacade ud mod The Scandinavians gamle banes 18. hul. Selv om Søren Kjeldsen sidder med ryggen til ruderne, må han knibe ansigtsmusklerne en anelse sammen for at skærme for sollyset, der finder spejling i alle klubhusets blanke overflader. Rynkerne spreder fine vifter omkring øjnene og afslører, at det er længe siden, at golfspilleren gik under betegnelsen talent. »Det er fantastisk, at man som 41-årig sportsmand kan starte et helt nyt kapitel i karrieren. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan mit spil udvikler sig i et nyt miljø. Og jeg glæder mig til at blive kastet ud på dybt vand«, siger Søren Kjeldsen. Hvor de fleste elitesportsudøvere i hans alder har pakket den hårde og krævende karriere væk, så føler Søren Kjeldsen sig lige midt i den. Dér, hvor nye kapitler åbner sig. Og hvor grebet efter stjernerne kan blive både højere og kraftigere. »Jeg føler, at jeg kan rykke mig endnu længere. Og jeg synes, at jeg har bevist, at jeg kan blande mig med sportens allerbedste«, siger golfspilleren. Derfor slår Søren Kjeldsen om bare fire dage bolden ud fra første teested på Waialae Country Club på Hawaii til sin første turnering på den amerikanske PGA Tour – som fuldgyldigt medlem. Og som den ældste i den kommende sæson. Han havde også muligheden for at spille på PGA Touren i 2009, men dengang valgte han at fortsætte i Europa. Turneringen på Hawaii bliver hans første af omkring 20 i USA, mens han hen over sommeren regner med at spille 12 på European Tour. Efter Hawaii gælder det fem turneringer på den amerikanske vestkyst frem mod 19. februar. Så går turen til Florida, inden årets første af fire majorturneringer venter. The Masters på Augusta National i Georgia. »Jeg ved, hvad der skal til for, at jeg kan præstere. Jeg ved, mit golfspil er godt nok. Det har jeg vist i 20 år. Jeg ved, at jeg kan lave fire-fem under par de næste 10 dage, når jeg rammer en god stime. Og det ændrer sig jo ikke ved, at jeg rejser til USA«, External link

politiken dimanche 8 janvier 2017 13 h 20 CET

Søren Kjeldsen siger: – Diageo Championship at Gleneagles – kom børn ind i billedet. »Det er ikke altid let at være uden dem. Det er det i den grad ikke. Men det er bare et vilkår, hvis man vil være med der, hvor jeg er. Men de har så heller aldrig prøvet andet. Det er ikke noget, som jeg skal vænne dem til. Der er selvfølgelig nogle gode ting ved det, men også nogle dårlige. Og jeg ved godt, at det kan være irriterende, at far aldrig er der«, siger Søren Kjeldsen, der til gengæld har glæde af sine børn under så mange turneringer i udlandet, som skole og lektier tillader. Det har blandt givet drengene Mads og Emil, der begge er ferme golfspillere, tjanser som caddie for far på Augusta National ved den uhøjtidelige par 3-turnering forud for en af sportens største begivenheder, The Masters. »Det er svært at sige for mig. Jeg fornemmer det ikke rigtigt. Et eller andet sted håber jeg bare, at de kan mærke, at de har en far, som er glad for det, han laver. Og så privilegerede er alle ikke«. »Der er ingen forskel på, om jeg kommer hjem fra Australien med en flot titel eller fra en træningsrunde. De er lige glade. Emil, som er den ældste på 13, går meget op i golf og følger rigtig meget med i, hvordan jeg klarer mig. Men når vi ses, så ses vi, og så overskygger det alt muligt andet. Heldigvis. Hvis han hænger med mulen, hver gang jeg misser et cut, så er det altså op ad bakke«. »Det er da også lidt voldsomt. Charlotte synes da indimellem, at det er underligt, at jeg ikke har store behov og mere lyst til at slå helt fra. Men det har jeg virkelig ikke. Jeg elsker at komme ud hver dag. Lige nu har jeg fire uger, hvor der ikke er nogen turneringer, hvor jeg bare er hjemme. Men jeg vil bare ud. Jeg kan ikke lade være med at fortsætte det, som jeg har gang i. Udvikle mig. Det betyder ikke, at jeg ikke også vil være sammen med børnene og Charlotte. Men det er vigtigt for mig at få mit lille fix hver dag«. »Jeg vil hellere se det på en anden måde. Lige nu har de en far, der elsker det, han laver. Til gengæld har de også en far, der, når han er hjemme, er det meget mere, end de fleste andre forældre er det, når de kommer hjem efter en lang arbejdsdag. Jeg er meget bevidst om at være den bedste far, som jeg kan være for dem. Men jeg vil også gerne lære dem, at alt har en pris. Og hvis man vil være dygtig, må man også vælge fra. Der er ting, som du siger nej til. Så længe jeg føler, at jeg kan retfærdiggøre det og kan være den far, som jeg gerne vil være, så er det prisen værd«. Foreløbig har han kunnet det i 21 år og gennem 536 turneringer på European Tour – flest af alle danske golfspillere. Men når dåbsattesten viser 41 år, og når han efterhånden er den sidste fra det gyldne kuld fra begyndelsen af 00’erne med Thomas Bjørn, Anders Hansen og Søren Hansen, der spiller regelmæssigt ved de store turneringer, melder spørgsmålet sig også, hvor længe festen kan fortsætte. »Uh, det ved jeg ikke. Jeg er bedre, end jeg nogensinde har været, så at gå og kigge på en slutdato, ville være spild af energi. Jeg ved godt, at min krop med tiden vil blive mindre smidig og at det kan give nogle problemer. Men jeg mærker det ikke endnu. Det værste er, at jeg elsker det, og så kører jeg bare på, så længe jeg kan«. »Altså, jeg er jo så specialiseret, at det gør helt ondt. Så det er ikke, fordi jeg står med et supergodt alternativ. Golfen har taget al min professionelle opmærksomhed. Jeg er ikke sådan en, der tænker, at jeg også godt kunne tænke mig et eller andet andet. Overhovedet ikke. Jeg elsker det her så meget og det fylder så meget, at der ikke er noget andet. Jeg har lyst til at komme ud at slå nogle bolde«. »Ja, det kunne jeg sagtens forestille mig. Hvorfor skulle jeg lade være, når jeg nu elsker at gøre det«, siger Søren Kjeldsen. Solen bager ind af den flere meter høje vinduesfacade ud mod The Scandinavians gamle banes 18. hul. Selv om Søren Kjeldsen sidder med ryggen til ruderne, må han knibe ansigtsmusklerne en anelse sammen for at skærme for sollyset, der finder spejling i alle klubhusets blanke overflader. Rynkerne spreder fine vifter omkring øjnene og afslører, at det er længe siden, at golfspilleren gik under betegnelsen talent. »Det er fantastisk, at man som 41-årig sportsmand kan starte et helt nyt kapitel i karrieren. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan mit spil udvikler sig i et nyt miljø. Og jeg glæder mig til at blive kastet ud på dybt vand«, siger Søren Kjeldsen. Hvor de fleste elitesportsudøvere i hans alder har pakket den hårde og krævende karriere væk, så føler Søren Kjeldsen sig lige midt i den. Dér, hvor nye kapitler åbner sig. Og hvor grebet efter stjernerne kan blive både højere og kraftigere. »Jeg føler, at jeg kan rykke mig endnu længere. Og jeg synes, at jeg har bevist, at jeg kan blande mig med sportens allerbedste«, siger golfspilleren. Derfor slår Søren Kjeldsen om bare fire dage bolden ud fra første teested på Waialae Country Club på Hawaii til sin første turnering på den amerikanske PGA Tour – som fuldgyldigt medlem. Og som den ældste i den kommende sæson. Han havde også muligheden for at spille på PGA Touren i 2009, men dengang valgte han at fortsætte i Europa. Turneringen på Hawaii bliver hans første af omkring 20 i USA, mens han hen over sommeren regner med at spille 12 på European Tour. Efter Hawaii gælder det fem turneringer på den amerikanske vestkyst frem mod 19. februar. Så går turen til Florida, inden årets første af fire majorturneringer venter. The Masters på Augusta National i Georgia. »Jeg ved, hvad der skal til for, at jeg kan præstere. Jeg ved, mit golfspil er godt nok. Det har jeg vist i 20 år. Jeg ved, at jeg kan lave fire-fem under par de næste 10 dage, når jeg rammer en god stime. Og det ændrer sig jo ikke ved, at jeg rejser til USA«, siger Søren Kjeldsen. »Det giver jeg ikke så meget for. Altså for fem år siden var Luke Donald nummer 1 i verden. Han er heller ikke ligefrem høj. Der talte man ikke om, at det var vigtigt at kunne flyve den 320 yards. Men nu slår nummer 1 på listen 320 yards. Så er det pludselig vigtigt. Men der er så mange spillere, der klarer sig godt i USA, selv om de har elementer i spillet, der burde være en svaghed. Men hvem har den fulde pakke? Det havde Tiger måske i sine bedste år. Men han havde også nogle år, hvor han dominerede og slog utroligt skævt. Men han fandt en anden måde at gøre det på. Der er sgu ikke nogen, der har det hele«. »Jeg er heldig. For min caddie har gået på den amerikanske tour i 12 år. Så han har prøvet det. Nu har han så lavet en liste over, hvilke baner, han mener, der passer godt til mig. Det har været en stor hjælp i forhold til at sammensætte kalenderen«. En af Søren Kjeldsens største styrker på golfbanen er hans præcision. Gennem årene har han været blandt de sikreste på European Tour i kunsten at ramme flest fairways og greens. De seneste par års samarbejde med mentalcoach Arne Nielsson har gjort ham endnu mere ferm i disciplinen. »Arne og jeg har en fantastisk god drejebog for, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer. Vi er gradvist blevet hurtigere til at finde ud af, når vi er på vej ud af en forkert tangent. Vi får justeret selv de allermindste ting hurtigt, så vi er tilbage, hvor jeg kan præstere. Det er nok mit stærkeste våben«. »I det hele taget er jeg bedre forberedt til en turnering end mine konkurrenter. Jeg har formået at gøre min træning mindre teknisk, så jeg svinger ikke ret meget i niveau. Min grundfølelse i dag er, at jeg har det. Der er udsving. Men jeg ved, at mit spil altid sidder nogenlunde«. Det seneste år har han føjet endnu et værktøj til sine minutiøse forberedelser. Før en turnering går Søren Kjeldsen banen uden køller og jern. For at studere banens detaljer, vinkler og udfordringer. En grundig søgen efter de bedste steder at lande sine slag og for at minimere risikoen for at lande i golfspillerens mareridt – i den høje rough blandt træer, buske og sten. Formålet er at finde en bedre vej rundt på banen for et spare et par slag i løbet af de 72 huller, en turnering varer. Slag, der kan være forskellen på top 10 eller en sejr. »Jeg skriver ned og tager masser af noter om, hvor der er godt at slå bolden fra. Hvordan er fairways? Hvordan er greens? Det er sjovt, at når man har golfkøller med, så tænker man altid over, hvad der er det rigtige jern. Rammer jeg den nu godt? Hvad skete der lige der? Svinget tager så meget energi i hovedet. Men i det øjeblik, at jeg efterlader køllerne i klubhuset, så ser jeg på det på en anden måde. Hvordan kommer jeg bedst rundt på den her bane? Så bliver det pludselig et strategisk fokus. Det har hjulpet mig helt vildt meget. Men der er ikke mange spillere, der gør det«, External link

politiken dimanche 8 janvier 2017 13 h 20 CET

Søren Kjeldsen siger: – Diageo Championship at Gleneagles – kom børn ind i billedet. »Det er ikke altid let at være uden dem. Det er det i den grad ikke. Men det er bare et vilkår, hvis man vil være med der, hvor jeg er. Men de har så heller aldrig prøvet andet. Det er ikke noget, som jeg skal vænne dem til. Der er selvfølgelig nogle gode ting ved det, men også nogle dårlige. Og jeg ved godt, at det kan være irriterende, at far aldrig er der«, siger Søren Kjeldsen, der til gengæld har glæde af sine børn under så mange turneringer i udlandet, som skole og lektier tillader. Det har blandt givet drengene Mads og Emil, der begge er ferme golfspillere, tjanser som caddie for far på Augusta National ved den uhøjtidelige par 3-turnering forud for en af sportens største begivenheder, The Masters. »Det er svært at sige for mig. Jeg fornemmer det ikke rigtigt. Et eller andet sted håber jeg bare, at de kan mærke, at de har en far, som er glad for det, han laver. Og så privilegerede er alle ikke«. »Der er ingen forskel på, om jeg kommer hjem fra Australien med en flot titel eller fra en træningsrunde. De er lige glade. Emil, som er den ældste på 13, går meget op i golf og følger rigtig meget med i, hvordan jeg klarer mig. Men når vi ses, så ses vi, og så overskygger det alt muligt andet. Heldigvis. Hvis han hænger med mulen, hver gang jeg misser et cut, så er det altså op ad bakke«. »Det er da også lidt voldsomt. Charlotte synes da indimellem, at det er underligt, at jeg ikke har store behov og mere lyst til at slå helt fra. Men det har jeg virkelig ikke. Jeg elsker at komme ud hver dag. Lige nu har jeg fire uger, hvor der ikke er nogen turneringer, hvor jeg bare er hjemme. Men jeg vil bare ud. Jeg kan ikke lade være med at fortsætte det, som jeg har gang i. Udvikle mig. Det betyder ikke, at jeg ikke også vil være sammen med børnene og Charlotte. Men det er vigtigt for mig at få mit lille fix hver dag«. »Jeg vil hellere se det på en anden måde. Lige nu har de en far, der elsker det, han laver. Til gengæld har de også en far, der, når han er hjemme, er det meget mere, end de fleste andre forældre er det, når de kommer hjem efter en lang arbejdsdag. Jeg er meget bevidst om at være den bedste far, som jeg kan være for dem. Men jeg vil også gerne lære dem, at alt har en pris. Og hvis man vil være dygtig, må man også vælge fra. Der er ting, som du siger nej til. Så længe jeg føler, at jeg kan retfærdiggøre det og kan være den far, som jeg gerne vil være, så er det prisen værd«. Foreløbig har han kunnet det i 21 år og gennem 536 turneringer på European Tour – flest af alle danske golfspillere. Men når dåbsattesten viser 41 år, og når han efterhånden er den sidste fra det gyldne kuld fra begyndelsen af 00’erne med Thomas Bjørn, Anders Hansen og Søren Hansen, der spiller regelmæssigt ved de store turneringer, melder spørgsmålet sig også, hvor længe festen kan fortsætte. »Uh, det ved jeg ikke. Jeg er bedre, end jeg nogensinde har været, så at gå og kigge på en slutdato, ville være spild af energi. Jeg ved godt, at min krop med tiden vil blive mindre smidig og at det kan give nogle problemer. Men jeg mærker det ikke endnu. Det værste er, at jeg elsker det, og så kører jeg bare på, så længe jeg kan«. »Altså, jeg er jo så specialiseret, at det gør helt ondt. Så det er ikke, fordi jeg står med et supergodt alternativ. Golfen har taget al min professionelle opmærksomhed. Jeg er ikke sådan en, der tænker, at jeg også godt kunne tænke mig et eller andet andet. Overhovedet ikke. Jeg elsker det her så meget og det fylder så meget, at der ikke er noget andet. Jeg har lyst til at komme ud at slå nogle bolde«. »Ja, det kunne jeg sagtens forestille mig. Hvorfor skulle jeg lade være, når jeg nu elsker at gøre det«, siger Søren Kjeldsen. Solen bager ind af den flere meter høje vinduesfacade ud mod The Scandinavians gamle banes 18. hul. Selv om Søren Kjeldsen sidder med ryggen til ruderne, må han knibe ansigtsmusklerne en anelse sammen for at skærme for sollyset, der finder spejling i alle klubhusets blanke overflader. Rynkerne spreder fine vifter omkring øjnene og afslører, at det er længe siden, at golfspilleren gik under betegnelsen talent. »Det er fantastisk, at man som 41-årig sportsmand kan starte et helt nyt kapitel i karrieren. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan mit spil udvikler sig i et nyt miljø. Og jeg glæder mig til at blive kastet ud på dybt vand«, siger Søren Kjeldsen. Hvor de fleste elitesportsudøvere i hans alder har pakket den hårde og krævende karriere væk, så føler Søren Kjeldsen sig lige midt i den. Dér, hvor nye kapitler åbner sig. Og hvor grebet efter stjernerne kan blive både højere og kraftigere. »Jeg føler, at jeg kan rykke mig endnu længere. Og jeg synes, at jeg har bevist, at jeg kan blande mig med sportens allerbedste«, siger golfspilleren. Derfor slår Søren Kjeldsen om bare fire dage bolden ud fra første teested på Waialae Country Club på Hawaii til sin første turnering på den amerikanske PGA Tour – som fuldgyldigt medlem. Og som den ældste i den kommende sæson. Han havde også muligheden for at spille på PGA Touren i 2009, men dengang valgte han at fortsætte i Europa. Turneringen på Hawaii bliver hans første af omkring 20 i USA, mens han hen over sommeren regner med at spille 12 på European Tour. Efter Hawaii gælder det fem turneringer på den amerikanske vestkyst frem mod 19. februar. Så går turen til Florida, inden årets første af fire majorturneringer venter. The Masters på Augusta National i Georgia. »Jeg ved, hvad der skal til for, at jeg kan præstere. Jeg ved, mit golfspil er godt nok. Det har jeg vist i 20 år. Jeg ved, at jeg kan lave fire-fem under par de næste 10 dage, når jeg rammer en god stime. Og det ændrer sig jo ikke ved, at jeg rejser til USA«, siger Søren Kjeldsen. »Det giver jeg ikke så meget for. Altså for fem år siden var Luke Donald nummer 1 i verden. Han er heller ikke ligefrem høj. Der talte man ikke om, at det var vigtigt at kunne flyve den 320 yards. Men nu slår nummer 1 på listen 320 yards. Så er det pludselig vigtigt. Men der er så mange spillere, der klarer sig godt i USA, selv om de har elementer i spillet, der burde være en svaghed. Men hvem har den fulde pakke? Det havde Tiger måske i sine bedste år. Men han havde også nogle år, hvor han dominerede og slog utroligt skævt. Men han fandt en anden måde at gøre det på. Der er sgu ikke nogen, der har det hele«. »Jeg er heldig. For min caddie har gået på den amerikanske tour i 12 år. Så han har prøvet det. Nu har han så lavet en liste over, hvilke baner, han mener, der passer godt til mig. Det har været en stor hjælp i forhold til at sammensætte kalenderen«. En af Søren Kjeldsens største styrker på golfbanen er hans præcision. Gennem årene har han været blandt de sikreste på European Tour i kunsten at ramme flest fairways og greens. De seneste par års samarbejde med mentalcoach Arne Nielsson har gjort ham endnu mere ferm i disciplinen. »Arne og jeg har en fantastisk god drejebog for, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer. Vi er gradvist blevet hurtigere til at finde ud af, når vi er på vej ud af en forkert tangent. Vi får justeret selv de allermindste ting hurtigt, så vi er tilbage, hvor jeg kan præstere. Det er nok mit stærkeste våben«. »I det hele taget er jeg bedre forberedt til en turnering end mine konkurrenter. Jeg har formået at gøre min træning mindre teknisk, så jeg svinger ikke ret meget i niveau. Min grundfølelse i dag er, at jeg har det. Der er udsving. Men jeg ved, at mit spil altid sidder nogenlunde«. Det seneste år har han føjet endnu et værktøj til sine minutiøse forberedelser. Før en turnering går Søren Kjeldsen banen uden køller og jern. For at studere banens detaljer, vinkler og udfordringer. En grundig søgen efter de bedste steder at lande sine slag og for at minimere risikoen for at lande i golfspillerens mareridt – i den høje rough blandt træer, buske og sten. Formålet er at finde en bedre vej rundt på banen for et spare et par slag i løbet af de 72 huller, en turnering varer. Slag, der kan være forskellen på top 10 eller en sejr. »Jeg skriver ned og tager masser af noter om, hvor der er godt at slå bolden fra. Hvordan er fairways? Hvordan er greens? Det er sjovt, at når man har golfkøller med, så tænker man altid over, hvad der er det rigtige jern. Rammer jeg den nu godt? Hvad skete der lige der? Svinget tager så meget energi i hovedet. Men i det øjeblik, at jeg efterlader køllerne i klubhuset, så ser jeg på det på en anden måde. Hvordan kommer jeg bedst rundt på den her bane? Så bliver det pludselig et strategisk fokus. Det har hjulpet mig helt vildt meget. Men der er ikke mange spillere, der gør det«, siger Søren Kjeldsen. »Jeg vil selvfølgelig gerne være bedst. Men jeg er blevet afhængig af at konkurrere. Og jeg elsker det. Sådan en seks-syv uger, hvor jeg ikke rigtig har nogle turneringer, der ved Charlotte godt, at jeg kan blive en anelse anstrengende at være sammen med. Jeg mangler noget. Jeg læste for nylig et interview med Anders Hansen efter han droslede ned. Han sagde, at det han virkelig savnede, var at konkurrere. Den der følelse af, at noget virkelig lykkes. Eller når det går af lort for den sags skyld. Så er der kontant afregning. Man har noget at forholde sig til. Følelsen af, at det er nu, det gælder. Den bliver man afhængig af. Fuldstændig. Og når du er det, så leder man jo også efter de steder, hvor du kan forbedre dig«. »Når jeg tænker på min karriere, så tænker jeg ikke så meget på de gange, jeg har vundet en turnering. Sejrene er selvfølgelig store. Men det er mere de enkelte slag, der har brændt sig fast. Et af de bedste slag jeg har slået i min karriere, var på sidste runde på Valderrama i 2008, da jeg vandt sæsonfinalen. Jeg førte med et slag foran Martin Kaymer. Jeg slog et fem jern på hul 12. 187 meter. Jeg holdt bolden lidt oppe i brisen fra højre. Under pres at slå lige præcis det slag, som jeg havde i hovedet ... Det husker jeg. Eller den tre wood jeg slog i omspillet sidste år til Irish Open. Det er fedt, når man står med pokalen. Men det er ikke der, du mærker det. Du mærker det, når du står midt i dramaet og så ... Så slår du det slag, du har trænet på i alle de år, at du skal levere i det øjeblik. Det glemmer man aldrig«. »Rigtig mange, men slet ikke dem alle sammen. Men så har jeg heldigvis skrevet dem ned«, External link

politiken dimanche 8 janvier 2017 13 h 20 CET

Ebbe Sand siger: »Når jeg snakker om det, kan jeg tydeligt mærke det igen – føle det, se det, fornemme oplevelsen af at score sådan et særligt mål« External link

politiken samedi 7 janvier 2017 11 h 34 CET

Ebbe Sand siger (about Michael Laudrup): »Hvis ikke jeg var løbet tidligt, havde jeg ikke fået det nødvendige forspring. Hvis Michael havde ramt bolden bare lidt skævt, var den let røget en meter på den forkerte side af mig. Hvis ikke jeg havde vippet bolden videre med hovedet var jeg ikke kommet fri – og hverken før eller efter har jeg altså afdriblet en mand med hovedet. Hvis jeg havde ramt halvflugteren for dybt, som det trods alt jævnligt sker, ville den være suset langt over mål« External link

politiken samedi 7 janvier 2017 11 h 34 CET

Christian Graugaard siger: »Men den slags forsimplinger har det med at parkere drengene på ensomhedens perron. Vi risikerer at tro, at de er emotionelt meget endimensionale, nærmest tilbagestående. Men det er helt forkert. Sexlinien viser, at hvis drengene har et troværdigt og respektfuldt tilbud, at de klar til dialog, og deres spørgsmål er ikke simplere eller dummere end pigernes. Absolut ikke« External link

politiken samedi 7 janvier 2017 11 h 34 CET

Christian Graugaard siger: »Det er stemme til stemme. Der sidder et levende menneske i den anden ende med et åndedræt og et tonefald. Man skaber et rum sammen, der opstår i løbet af en god rådgivningssamtale en nysgerrig og empatisk alliance« External link

politiken samedi 7 janvier 2017 11 h 34 CET

Jeppe Hald siger: »Det er en meget tydelig tendens gennem de seneste 2-4 år. Unge i dag ser flere kønslige mellemstationer mellem det fysiske køn og det køn, de føler. Mainstreamkulturen har gjort det synligt som en accepteret mulighed« External link

politiken samedi 7 janvier 2017 11 h 34 CET

Jeppe Hald siger: »Unge udforsker mulighederne meget mere end for bare fem år siden. Det oplevede køn har fået langt større plads« External link

politiken samedi 7 janvier 2017 11 h 34 CET

Christian Graugaard siger: »Det handler om at møde unge som eksperter i deres eget liv og ikke som nogen, der sidder forkert på stolen, spiser usundt, scorer dårligt i Pisa-test eller går for meget til fest. Pubertetstiden er imponerende biologisk, psykologisk, social og erotisk ingeniørkunst« External link

politiken samedi 7 janvier 2017 11 h 34 CET

Cesare Beccaria scriveva: “La promessa della modernità era la felicità” External link

giornalettismo mercredi 16 novembre 2016 13 h 26 CET

Most associated names

Nombre d'articles par jour dans cette catégorie

Trend data not available for this selection.